På billedet ses ABRA-teamet - Elizabeth Jochum er nr. 3 fra højre (i hvid skjorte).
Nøglen til at løse nogle af det 2100 århundredes mere komplekse problemstillinger ligger ifølge en gruppe forskere på AAU i at undervise studerende, så de lærer at arbejde sammen med andre på tværs af faggrænser. Forskerne mener, at evnen til samarbejde og kreativitet kan udvikles, og at videregående uddannelsesinstitutioner spiller en vigtig rolle i at fremme disse evner.
Forskerne har nu med en bevilling til projektet, ”Artificial Biology, Robotics and Art”, fået tre år til at udvikle en uddannelse, der bygger bro mellem kunst og videnskab. Uddannelsen vil have fokus på bæredygtighed, tværfaglighed og samarbejde. Elizabeth Jochum, der er lektor på Institut for Kommunikation og Psykologi og leder af projektet, siger:
- Behovet for fantasi og kreativ tænkning i problemløsning har aldrig været større end i dag. De presserende problemer, som vores samfund står over for, kræver innovative løsninger. Det opnår vi ved at eksperter arbejder sammen på tværs af naturvidenskab, teknologi, kunst, design og kultur. Der er meget få uddannelser i Danmark, der har tværfaglighed som fundament, på trods af, at arbejdsgivere i høj grad efterspørger netop denne type kvalifikationer.
Elizabeth Jochum mener, at Aalborg Universitets projekt- og problembaserede læringsform er et åbenlyst perfekt match til denne nye uddannelse, fordi de studerende netop kommer til at samarbejde indbyrdes og med virksomheder udefra i løbet af uddannelsen.
Fra frøers stamceller til selvhelende robotter
På den kommende uddannelse skal studerende og forskere lære at tale sammen og få et fælles sprog. Dette skal skabe grobund for at udvikle nye teknologier og opfinde metoder til at bruge eksisterende teknologi i retning af bæredygtige løsninger.
Som eksempel på en opfindelse, som er sket på baggrund af samarbejde mellem brancher, nævner Elizabeth Jochum xenobotter. Disse nye syntetiske organismer lavet af forskere fra Cornell University er den første type af levende robotter. De er under 1 mm store og skabt af stamceller fra frøer. De kan overleve i ugevis uden mad, og de kan hele sig selv, hvis de bliver skadet. Xenobotter anses for at have et kæmpe potentiale i fremtiden for eksempel inden for behandling af sygdomme eller indsamling af mikroplast.
- Nyheden om xenobotter kom ud i januar i år, og det er helt revolutionerende. Den slags idéer opstår ikke ud af ingenting. Hvis alle bliver i hver deres silo, sker den slag opfindelser aldrig. Det er derfor, vi skal lære de studerende at bygge broer til andre brancher, siger Elizabeth Jochum.
Fra STEM til STEAM-tværfaglighed
Elizabeth Jochum mener at den kunstneriske eller humanistiske dimension spiller en helt essentiel rolle. Hun siger:
- Det er vigtigt, at kunsten og humaniora får en ligevægtig plads. Man taler meget om efterspørgslen på STEM-fagligheder, altså kandidater med viden inden for de naturvidenskabelige og tekniske områder. Vores mål er STEAM, hvor A står for art, altså kunst. Vi har brug for at inddrage den menneskelige vinkel. Ingeniører overvejer typisk ikke mennesker i deres design før meget sent. Med den humanistiske vinkel kan vi sikre os, at der tages højde for menneskelige faktorer meget tidligere.
Forskerne i projektteamet kommer selv fra meget forskellige fagområder indenfor humaniora, teknologi, ingeniør- og naturvidenskab. Elizabeth Jochum, der har en ph.d. i teater, performancekunst og robotter, har gennem hele sin forskerkarriere orienteret sig mod andre discipliner og tilgange – også nogle meget langt fra hendes egne - og tværfagligheden har været kilden til inspiration og ny viden. Men det har ikke altid været nemt, fortæller hun, for som akademikere bliver vi uddannet til at arbejde inden for institutionelle forskningsrammer, der fastholder faggrænser. Og det er her, at uddannelsesinstitutioner kan spille en rolle, mener hun, ved at give de studerende mulighed for arbejde sammen på tværs af fagskel, allerede mens de er under uddannelse, og ikke først, når de kommer ud på arbejdsmarkedet.
Yderligere information
Projektet, Artificial Biology, Robotics and Art (ABRA), er finansieret af Erasmus+ Strategic Partnership med 2.4 million kr.
Projektet ledes i et samarbejde mellem Research Laboratory for Art and Technology og Human-Robot Interaction Lab på Aalborg Universitet. Læs mere på projektets hjemmeside: abra-hub.net
Deltagere fra Aalborg Universitet:
- Projektleder Lektor Elizabeth Jochum (Institut for Kommunikation og Psykologi/HUM)
- Adjunkt Anca Simona Horvath (Institut for Kommunikation og Psykologi/HUM)
- Adjungeret professor Palle Dahlstedt (Institut for Kommunikation og Psykologi /HUM)
- Lektor Markus Löchtefeld (Institut for Arkitektur og Medieteknologi /TECH)
- Professor MSO Matthias Rehm (Institut for Arkitektur og Medieteknologi /TECH)
- Lektor Timothy Merritt (Institut for Datalogi /TECH)
- Lektor Dimitris Chrysostomou (Institut for Materialer og Produktion /ENG)
Øvrige partnere:
- Center for Integrative Biology CIBIO, University of Trento, Italien
- Aalto University, Finland
- Institute of Advanced Design Studies, Ungarn
Kontakt
Elizabeth Jochum: 9940 7390 / jochum@hum.aau.dk
